Hun stod i stalden og kunne mærke det med det samme.
En kommentar. Ikke voldsom. Ikke direkte sårende. Bare en bemærkning om, at hun måske var lidt for følsom i sin tilgang til hesten.
Alligevel trak det sammen i hendes bryst.
Hjertet slog hurtigere.
Og tankerne begyndte at køre.
Hvorfor reagerer jeg så kraftigt.
Hvorfor kan jeg ikke bare lade det glide af.
På overfladen handlede det om en kommentar.
Men i virkeligheden handlede det om noget langt ældre.
Hvis du er særligt sensitiv, kender du det. Situationen hvor en lille ting i hverdagen føles stor indeni. Hvor en bemærkning, en tone eller en stemning rammer dybere end den burde.
Det er her, vi skal tale om triggere. Og om det, Gabor Maté peger på i sin tilgang til følelsesmæssige mønstre.
En trigger er ikke problemet
I Gabor Matés forståelse er en trigger ikke fjenden. Den er en budbringer.
Når noget aktiverer dig voldsomt, er det sjældent situationen i sig selv, der er problemet. Det er noget i dig, som engang blev lukket ned.
Noget, du ikke havde mulighed for at mærke fuldt ud.
Noget, der ikke blev rummet.
Noget, der ikke blev mødt.
Som særligt sensitiv har du fra starten haft et mere fintfølende nervesystem. Du har mærket stemninger, spændinger og forventninger tydeligere end mange andre. Hvis du samtidig har lært, at dine følelser var for meget, forkerte eller upraktiske, har du sandsynligvis lukket ned for en del af dig selv for at passe ind.
Det er ikke svaghed.
Det er tilpasning.
Når noget engang blev lukket ned
Mange særligt sensitive kvinder har tidligt lært at være de nemme.
At være de forstående.
At være dem, der ikke skaber problemer.
Måske blev din vrede ikke mødt.
Måske blev din sorg hurtigt gjort mindre.
Måske blev din sensitivitet kaldt overreaktion.
Når en følelse ikke kan rummes i barndommen, lukker kroppen ned for den. Ikke fordi den forsvinder, men fordi den ikke var tryg at have.
Ifølge Gabor Maté kan denne nedlukning skabe en indre splittelse. Du lærer at være den, der er acceptabel, frem for den, du er.
For en særligt sensitiv kvinde kan det forstærke oplevelsen af at være forkert. For du mærker stadig alting. Du har bare ikke længere fri adgang til alle dine følelser.
Triggere i hverdagen
Det er her, udfordringen i dagligdagen opstår.
En chef der hæver stemmen.
En partner der trækker sig.
En veninde der ikke svarer.
Pludselig er reaktionen større, end situationen egentlig kræver. Kroppen går i alarm. Tankerne bliver selvkritiske.
Hvad er der galt med mig.
Hvorfor er jeg så følsom.
Men hvis vi ser på det gennem Gabor Matés linse, er spørgsmålet ikke hvad der er galt med dig. Spørgsmålet er hvad der engang skete med dig.
Triggeren i dag er ofte en genklang af noget gammelt. En stemning, en følelse af afvisning, en oplevelse af ikke at være nok.
For særligt sensitive kvinder kan disse triggere føles ekstra intense, fordi nervesystemet registrerer nuancer så tydeligt. Men intensiteten betyder ikke, at du er svag. Den betyder, at noget vigtigt prøver at blive set.
Fra selvkritik til nysgerrighed
Mange kvinder jeg møder, forsøger at arbejde sig ud af deres triggere ved at tænke anderledes. Tage sig sammen. Være mere rationelle.
Men triggere forsvinder ikke ved viljestyrke.
De begynder at løsne sig, når du tør stille et andet spørgsmål.
Ikke “hvorfor er jeg sådan”.
Men “hvad blev der engang lukket ned i mig”.
Det kan være en undertrykt vrede.
En sorg der ikke blev grædt.
En længsel efter at blive set og forstået.
Når du som særligt sensitiv kvinde begynder at møde dine triggere med nysgerrighed frem for skam, sker der noget afgørende. Kroppen mærker, at der nu er en voksen bevidsthed, der kan rumme det, som engang var for meget.
Det er her, helingen begynder.
Hesten og hunden som spejl
Mange særligt sensitive kvinder oplever, at deres hund eller hest reagerer tydeligt, når de selv er trigget.
Hesten bliver urolig.
Hunden klistrer sig tættere på.
Eller relationen mister sit flow.
Dyr reagerer på dit nervesystem. Ikke på din facade.
Når du undertrykker en følelse, skaber det indre spænding. Og spænding smitter.
Men når du tør mærke det, der er aktiveret, og være ærlig overfor dig selv, falder både du og dyret ofte til ro.
Det er ikke magi. Det er regulering.
At være særligt sensitiv er ikke problemet
Mange særligt sensitive kvinder tror, at deres sensitivitet er årsagen til deres triggere. At hvis de bare var mindre følsomme, ville livet være lettere.
Men sensitiviteten er ikke problemet. Den er dit fineste måleinstrument.
Problemet opstår, når du har lært at ignorere dine egne signaler.
Når noget engang blev lukket ned, kan det forstærke din oplevelse af at være overvældet. For kroppen forsøger stadig at få adgang til det, der ikke blev færdigt.
Hvis du i stedet begynder at se dine triggere som indgange til selvforståelse, ændrer perspektivet sig.
Så bliver triggeren ikke et tegn på svaghed.
Den bliver en invitation.
En ny måde at møde dig selv på
Forestil dig, at næste gang du bliver trigget, stopper du op.
Du trækker vejret.
Du lægger mærke til kroppen.
Og du spørger blidt.
Hvad minder det her mig om.
Hvornår har jeg følt det før.
Ikke for at grave dig ned i fortiden.
Men for at give plads til det, der engang ikke fik plads.
Som særligt sensitiv kvinde er din styrke ikke at undgå følelser. Din styrke er din evne til at mærke dem dybt.
Når du bruger dine triggere som pejlemærker, bevæger du dig stille og roligt fra fastlåst til fri. Ikke ved at blive mindre sensitiv, men ved at blive mere hel.
Og måske opdager du, at det, der engang blev lukket ned, ikke var en svaghed.
Det var en del af dig, der ventede på at blive mødt med omsorg.
