Hun stod med sin hest og gjorde sig umage.
Hun tænkte på teknikken. På signalerne. På det, hun havde lært.
Alligevel var der uro i hesten. Den trak sig væk. Blev opmærksom på omgivelserne.
Hun prøvede at justere. Være tydeligere. Gøre det mere rigtigt.
Men noget ændrede sig ikke.
For det, der manglede, var ikke en bedre metode.
Det var kontakt.
Stephen Porges beskriver det sådan: “Tryghed er ikke fravær af trussel. Tryghed er oplevelsen af kontakt.”
Det ændrer hele perspektivet.
Det handler ikke om at fjerne alt ubehag
Mange tror, at tryghed betyder, at der ikke må være noget, der er svært.
At der ikke må være uro.
At alt skal være roligt.
At intet må gå galt.
Men nervesystemet fungerer anderledes.
Det spørger ikke, om der er udfordringer. Det spørger, om der er kontakt.
Er der nogen, der ser mig?
Er der nogen, der er med mig?
Er jeg alene i det her?
Hvis der er kontakt, kan selv svære situationer føles trygge.
Hvis der mangler kontakt, kan selv små ting føles utrygge.
Forsvarsmekanismer er beskyttelse
Når der ikke er oplevet tilstrækkelig tryghed, træder forsvarsmekanismer i kraft.
Det gælder både mennesker og dyr.
En hund kan gø.
En hest kan trække sig.
Et menneske kan blive vred.
Eller noget helt andet.
Forsvarsmekanismer kan se ud på mange måder.
Man kan forklare og rationalisere.
Man kan smile og gøre det let.
Man kan blive travl eller skifte emne.
Man kan trække sig ind i sig selv.
Blive stille.
Undgå kontakt.
Man kan også gå til angreb. Kritisere. Dominere.
Alt sammen er forsøg på at beskytte noget indeni.
Det, vi ser, er ikke det, det handler om
Når et menneske bliver vredt, kan det ligne aggression.
Når et menneske bliver stille, kan det ligne afstand.
Når en hest ikke vil gå frem, kan det ligne modstand.
Men det, vi ser, er ofte ikke det, det handler om.
Det handler om et nervesystem, der forsøger at finde tryghed.
Hvis man kun reagerer på adfærden, misser man det vigtigste.
Kontakt som udgangspunkt
I stedet for at spørge, hvordan får jeg det her til at fungere, kan man stille et andet spørgsmål.
Er der kontakt lige nu?
Er der nærvær?
Er der forbindelse?
Er der en oplevelse af at være sammen?
Det gælder både i relationen til mennesker og til dyr.
Når der er kontakt, ændrer noget sig.
Kroppen falder mere til ro.
Forsvarsmekanismerne slipper lidt.
Samarbejdet bliver lettere.
Kontakt skabes ved at blive
Kontakt kan ikke presses frem.
Den opstår, når man bliver.
Når man er til stede.
Når man mærker sig selv.
Når man er opmærksom på den anden.
Det kan være så enkelt som en indre indstilling.
Er det her ok for dig?
Ikke nødvendigvis sagt højt. Men mærket.
Når den anden oplever kontakt, opstår der noget andet.
Særligt sensitive og fin tuning
For særligt sensitive mennesker er denne forståelse særlig vigtig.
Der er en naturlig evne til at mærke stemninger. Til at registrere små ændringer.
Det betyder også, at manglende kontakt hurtigt kan mærkes.
Hvis relationen ikke føles tryg, reagerer nervesystemet.
Og så træder forsvarsmekanismerne i kraft.
Man kan blive overansvarlig.
Man kan tilpasse sig.
Man kan trække sig.
Alt sammen for at skabe en form for tryghed.
Fra strategi til nærvær
Mange leder efter den rigtige metode.
Hvordan gør jeg det rigtigt?
Hvad er den bedste teknik?
Men når der er kontakt, ændrer behovet for teknik sig.
Det betyder ikke, at viden er uvæsentlig. Men det betyder, at fundamentet er noget andet.
Relation før metode.
Når der er kontakt, opstår der en naturlig justering.
Man mærker, hvornår man skal gå frem.
Hvornår man skal stoppe.
Hvornår man skal give plads.
At møde forsvar med forståelse
Når man møder en forsvarsmekanisme, kan man vælge to veje.
Man kan forsøge at ændre adfærden.
Eller man kan blive nysgerrig.
Hvad beskytter det her?
Hvis en person bliver meget forklarende, kan det handle om et behov for at blive forstået.
Hvis en person bliver stille, kan det handle om overvældelse.
Hvis en hund eller hest reagerer, kan det handle om utryghed.
Når det mødes med forståelse, ændrer relationen sig.
Tryghed skabes i relationen
Tryghed kan ikke tvinges frem.
Den opstår i relationen.
Når der er kontakt, falder nervesystemet til ro.
Når der er nærvær, bliver det mindre nødvendigt at forsvare sig.
Når der er forbindelse, kan samarbejde vokse frem.
Et skifte i perspektiv
Det største skifte er måske dette.
Fra at fokusere på adfærd til at fokusere på kontakt.
Fra at ville rette til at ville forstå.
Fra at ville kontrollere til at ville være i relation.
Når det skifte sker, ændrer noget sig.
Ikke fordi alt bliver perfekt.
Men fordi fundamentet bliver trygt.
Og i den tryghed kan både mennesker og dyr begynde at være, uden hele tiden at skulle beskytte sig.
