Stress i arbejdslivet

Når kroppen siger stop, og identiteten vakler

Måske er du stadig på arbejde, er sygemeldt eller står foran at vende tilbage. Du vil forstå, hvad der har belastet dig, og om dine opgaver, rammerne om arbejdet eller selve jobbet skal ændres.

Arbejdet er stedet, hvor stressen bliver synlig, men ikke nødvendigvis hele årsagen. 

Jeg hjælper især kvinder med at undersøge både den aktuelle belastning, kroppens signaler og de mønstre, der kan få dem til at overhøre sig selv. Mænd, der genkender tilgangen, er også velkomne.

Genkender du det?

Du har klaret meget. Nu er det svært at blive ved.

Der kan være flere grunde til, at belastningen blev for stor. Det kan handle om dine arbejdsvilkår, andre forhold i livet eller mønstre, der gør det sværere at mærke dine grænser.

Du tager ansvar for mere, end du har kræfter til.

Du har sagt ja længe, selv når kroppen bad om en pause.

Du har svært ved at mærke dine grænser eller bede om hjælp.

Du er træt og urolig, men tankerne om arbejdet fortsætter.

Du tvivler på dig selv, når du ikke længere kan det samme som før.

Du længes efter at arbejde på en måde, der ikke dræner dig.

Du skal ikke bare tilbage. Du skal videre på en måde, der holder.

Fokus

Sådan kan jeg hjælpe

Få afklaring over dine talenter, støtte til et mere holdbart arbejdsliv eller hjælp til en presset medarbejder. Jeg holder også foredrag om stress og kroppens signaler.

Din talent- og styrkeprofil

Med en FirstMind talent-/styrkeprofil og en samtale kan du få indblik i dine naturlige styrker, talentoverforbrug og det, der giver eller tager energi i arbejdet.

Stressforløb

I et personligt stressforløb arbejder vi med kroppens signaler, dine mønstre og den konkrete arbejdssituation. Vi finder skridt, du kan afprøve i dit tempo.

Til virksomheder

Fortrolige samtaler og FirstMind talent-/styrkeprofil kan give pressede medarbejdere et klarere blik på styrker, belastningsmønstre og arbejdsvilkår.

Foredrag: Når stress tager over, og identiteten vakler

Et levende og jordnært foredrag om, hvad der sker i hjerne og krop, når du ikke længere kan arbejde dig ud af problemet.

Fordele

Hvad får du ud af at arbejde med mig?

Vi ser på samspillet mellem kroppens signaler, dine måder at klare presset på og det, der faktisk sker i dit arbejdsliv. Derfra kan du begynde at finde en mere holdbar vej.

Kvinde sidder på mark med et spejl, og kigger på sig selv i spejlet

Du forstår kroppens signaler

Vi undersøger, hvordan presset viser sig hos dig, og hvad der sker, når du bliver ved med at fungere udadtil, selv om kroppen beder om noget andet.

Smilende kvinde med kort, hvidt hår og lyserøde blomster i baggrunden

Du får øje på dine mønstre

Vi undersøger, hvilke mønstre der viser sig hos dig, når du er under pres, og hvilken betydning de har i dit liv og arbejdsliv.

kvinde er nærværende og rolig

Du finder en holdbar retning

Vi ser konkret på dine talenter, grænser og arbejdsvilkår, så du kan undersøge, hvad der skal ændres for at arbejde med mindre dræn.

Sådan foregår det

Vi begynder med en uforpligtende samtale

Du fortæller, hvad du står i, og hvad du søger hjælp til. Sammen afklarer vi, om jeg er den rette til at støtte dig, og hvad et passende næste skridt kunne være.

Vi ser på dine talenter og styrker

Hvis det er relevant for dig, kan vi bruge en FirstMind talent-/styrkeprofil til at se på dine naturlige styrker, arbejdsmønstre og det, der giver eller tager energi.

Vi undersøger sammenhængen

Vi ser på kroppens signaler, de krav, du møder, og de mønstre, der viser sig hos dig. Der er sjældent én enkel forklaring.

Små skridt mod store forandringer

Vi finder konkrete, overskuelige skridt i din hverdag og dit arbejdsliv og justerer undervejs. Du behøver ikke ændre alt på én gang.

Portræt af Gitte Lassen, der smiler til kameraet.

Nænsom, empatisk & skarpsindig

Gitte har en enorm viden, og er mega skarp og ser og finder de små detaljer, hvor problemstillingen ligger og hjælper med på en behagelig nænsom, empatisk og en skarpsindigt måde, så du kommer sikkert i mål. Og så er hun super god til at holde rummet i en høj energi, hvori der er plads til humor, så det gør stemningen meget behagelig, hvis der er behov for det alt efter problemstillingen.

Deltager på forløb

Videokursus om stress og indre uro

Når stress fylder: 4 enkle øvelser til mere ro

Når du er stresset, kan det være svært at tænke dig til ro. Stress kan mærkes som spændinger, uro eller andet fysisk ubehag og samtidig vække bekymringer eller tunge følelser.

I dette videokursus får du fire enkle øvelser, der hjælper dig med at arbejde med både det fysiske og det følelsesmæssige ubehag.

Du bliver guidet i Tapping: Du banker let på bestemte punkter på kroppen, mens du retter opmærksomheden mod det, du mærker. På den måde har du noget konkret at gøre, også når det er svært at finde ord eller tænke klart. Øvelserne kan hjælpe dig med at forløse noget af ubehaget og finde mere ro i kroppen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få adgang til den første video med det samme. De næste videoer kommer med to dages mellemrum.

Videokursus for stressramte sensitive kvinder
Gitte Lassen - terapi og coaching for særligt sensitive kvinder

Jeg ved, hvor svært det kan være, når stressen rammer arbejdslivet

Jeg har selv oplevet, at kroppen begyndte at sige fra, mens jeg stadig forsøgte at få arbejdet til at fungere. Jeg ledte efter løsningen ved at tænke og arbejde mig gennem presset. Dengang var jeg ingeniør, og arbejdet var en vigtig del af min identitet.

Jeg er særligt sensitiv og registrerer mange indtryk. Det er en del af min erfaring og mit blik, men du behøver ikke være særligt sensitiv for at arbejde med mig.

I dag kombinerer jeg ingeniørens systemblik med terapeutens nærvær. Vi undersøger både kroppen, dine mønstre, dine naturlige talenter og de vilkår, du arbejder under.

Du behøver ikke have et svar på, om du skal tilbage til det samme arbejde eller vælge noget nyt. Vi begynder med at forstå din situation og finder næste skridt derfra.

Kontakt

Når arbejdet ikke længere kan fortsætte som før

Måske siger kroppen fra, og du er i tvivl om, hvad du kan holde til, og hvem du er, hvis du ikke længere kan yde det samme. Du behøver ikke finde svaret alene.

Skriv til mig, så vi kan undersøge, om et stressforløb eller en FirstMind talent-/styrkeprofil er det rette næste skridt for dig.