1:1 med Gitte
Hjælp ved stress i arbejdslivet
Måske er du stadig på arbejde, sygemeldt eller står foran at vende tilbage. Du vil gerne forstå, hvad der har belastet dig, og hvad der skal være anderledes fremover.
Arbejdet er ofte stedet, hvor stressen bliver synlig, men ikke nødvendigvis hele årsagen. Vi ser på både kroppens signaler, din aktuelle situation og de vilkår, du arbejder under.
Jeg hjælper dig med at forstå, hvordan belastningen påvirker dig, og hvad der kan være med til at holde den ved lige. Vi undersøger kroppens signaler, dine mønstre og vilkårene i dit arbejdsliv, så du kan finde små skridt mod mere ro og en måde at arbejde på, der holder for dig.
Udbytte af vores samarbejde
Vi undersøger, hvad der belaster dig, og hvad der kan hjælpe dig videre. Målet er at skabe mere ro og finde en vej i arbejdslivet, der holder for dig.
Mere selvforståelse
Du får mulighed for at forstå dine reaktioner og de mønstre, der viser sig under pres, uden at gøre dig selv forkert.
Mere ro og stabilitet
Vi arbejder med det, du mærker i kroppen, så du kan blive bedre til at opdage dine signaler og mærke dine grænser.
En mere holdbar retning
Vi ser på dine behov, talenter og arbejdsvilkår og finder små skridt, du kan afprøve i dit eget tempo.
To indgange til hjælp ved stress
Du kan vælge en selvstændig FirstMind talent-/styrkeprofil eller et personligt stressforløb. Vi tager udgangspunkt i det, du har brug for nu.
Talent- og styrkeafklaring
Få øje på dine naturlige styrker
Et konkret blik på det, der giver og tager energi
En FirstMind talent-/styrkeprofil giver dig indblik i dine naturlige talenter og i, hvordan du bruger dem i dit arbejdsliv. Sammen ser vi på, hvad der giver dig energi, hvad der dræner, og om nogle af dine styrker er kommet på overarbejde.
Vi tager udgangspunkt i din situation og undersøger, hvad du gerne vil bevare, og hvad der måske skal ændres i dine opgaver eller måden, du arbejder på.
Du kan vælge profilen som en selvstændig afklaring. Har du brug for støtte til at arbejde med stressen over tid, kan vi i stedet tale om et stressforløb.
Nænsom, empatisk & skarpsindig
Gitte har en enorm viden, og er mega skarp og ser og finder de små detaljer, hvor problemstillingen ligger og hjælper med på en behagelig nænsom, empatisk og en skarpsindig måde, så du kommer sikkert i mål. Og så er hun super god til at holde rummet i en høj energi, hvori der er plads til humor, så det gør stemningen meget behagelig, hvis der er behov for det alt efter problemstillingen.
Deltager på forløb
Stressforløb
Arbejd på en måde, der også holder for dig
Et personligt forløb med blik for kroppens signaler og dine grænser.
Stressforløbet er for dig, der mærker, at stressen påvirker dit arbejdsliv eller din mulighed for at arbejde. Belastningen kan være blevet tydelig på jobbet, selv om det, der ligger bag, også kan findes i privatlivet eller i flere forhold på én gang.
Vi undersøger, hvordan stressen viser sig hos dig, hvad der belaster dig nu, og hvad der kan være med til at holde presset ved lige. Vi arbejder med kroppens signaler, dine mønstre og de konkrete vilkår, du står i, både på arbejdet og udenfor.
Sammen finder vi små skridt, du kan afprøve undervejs. Forløbets indhold og længde tilpasses din situation.
Book samtale
Lad os finde dit næste skridt
Du behøver ikke på forhånd vide, om en FirstMind talent-/styrkeprofil eller et stressforløb er det rette for dig.
Vi begynder med en uforpligtende samtale. Her fortæller du, hvad du står i, og hvad du søger hjælp til. Sammen finder vi ud af, om jeg er den rette til at støtte dig, og hvilket næste skridt der giver mening.
Videokursus om stress og indre uro
Når stress fylder: 4 enkle øvelser til mere ro
Når du er stresset, kan det være svært at tænke dig til ro. Stress kan mærkes som spændinger, uro eller andet fysisk ubehag og samtidig vække bekymringer eller tunge følelser.
I dette videokursus får du fire enkle øvelser, der hjælper dig med at arbejde med både det fysiske og det følelsesmæssige ubehag.
Du bliver guidet i Tapping: Du banker let på bestemte punkter på kroppen, mens du retter opmærksomheden mod det, du mærker. På den måde har du noget konkret at gøre, også når det er svært at finde ord eller tænke klart. Øvelserne kan hjælpe dig med at forløse noget af ubehaget og finde mere ro i kroppen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få adgang til den første video med det samme. De næste videoer kommer med to dages mellemrum.