En praktisk workshop, hvor du lærer at forløse svære følelser med Tapping og METAsundhed.
Når stress fylder, kan både kroppen, tankerne og følelserne reagere kraftigt. Måske kører tankerne i ring, kroppen er konstant på arbejde, eller følelserne bliver overvældende, eller måske bliver du i stedet træt, tung eller fastlåst og har svært ved at mærke, hvad du har brug for.
På denne workshop får du en letforståelig introduktion til stress og kroppens reaktioner. Du bliver præsenteret for METAsundhed og får mulighed for selv at prøve Tapping/TFT/EFT, gennem guidede og praktiske øvelser.
Målet er ikke, at du skal præstere dig til ro. Målet er, at du går hjem med større forståelse for dine reaktioner og konkrete redskaber, der kan støtte dig på vejen fra kaos eller fastlåsthed mod mere ro, fred og lethed.
Workshoppen er for dig, der oplever:
- Stress, tankemylder eller indre uro
- Spændinger, træthed eller en krop i alarmberedskab
- Overvældende følelser eller reaktioner
- At du tager for meget ansvar eller stiller høje krav til dig selv
- At du føler dig fastlåst og har svært ved at finde næste skridt
- Et ønske om at forstå kroppens signaler bedre
- Behov for konkrete redskaber, du kan bruge i hverdagen
Du behøver ikke have erfaring med Tapping eller METAsundhed for at deltage.
METAsundhed skaber forståelse
Jeg bruger METAsundhed som et analyseværktøj til at undersøge sammenhænge mellem kroppens signaler, belastende livshændelser og følelsesmæssige temaer.
Vi er nysgerrige på, hvad der kan ligge bag dine stressreaktioner, og hvilke mønstre der kan være med til at fastholde uro, overbelastning eller følelsen af at være gået i stå.
Tapping hjælper kroppen med at give slip
Tapping/TFT/EFT er et konkret og nænsomt følelsesforløsende værktøj. Her kombineres lette bank på bestemte punkter på kroppen med opmærksomhed på tanker, følelser og kropslige reaktioner.
På workshoppen bliver du introduceret til forskellige Tapping-sekvenser og guidet gennem praktiske øvelser, som kan støtte dig i arbejdet med stress og overvældende følelser.
Du deltager i øvelserne i dit eget tempo og bestemmer selv, hvor personligt du ønsker at arbejde.
Det får du med fra denne workshop om stress:
- En enkel og forståelig viden om stress og kroppens reaktioner
- Et nyt blik på de mønstre, der kan ligge bag din stress
- En introduktion til METAsundhed som analyseværktøj
- Praktisk erfaring med forskellige Tapping/TFT/EFT-sekvenser
- Redskaber, du kan arbejde videre med derhjemme
- Inspiration til mere ro, klarhed og kontakt til dig selv
Om mig
Jeg hedder Gitte Thurø Lassen og arbejder som terapeut og coach. Jeg har selv været ramt af stress tre gange og kender derfor både overansvaret, de høje krav og følelsen af ikke at være god nok, selvom man bliver ved med at gøre mere.
Min baggrund som ingeniør kombinerer jeg med mit terapeutiske virke. Derfor taler jeg både til logikken og kreativiteten og gør komplekse sammenhænge konkrete, forståelige og brugbare.
Min tilgang er omsorgsfuld, nænsom og præcis. Jeg hjælper dig med at få øje på mønstrene bag det, der fylder, og med at finde en vej, der passer til dig.
Praktisk information
Dato: Søndag den 29. november 2026
Tid: Kl. 8.30-12.00
Sted: Få Det Bedre, Bønstrupvej 11, 6580 Vamdrup
Pris: Kr. 350,- inkl. moms
Tilmelding: Workshop i Vamdrup d. 29. november 2029: Når stress larmer – fra kaos og fastlåsthed til mere ro, fred og lethed
Maks. 10 deltagere – først til mølle
Kom gerne i behageligt tøj, og medbring vand og noget at skrive på og med.
Der serveres kaffe, te og frugt.